Æ historie å æ sproch

Æ historie å æ sproch

Æ Synnejysk Forening bløw stiftet den 27. januar 2000. Vi æ manne som æ bløwn træt af at olt for manne snakke rigsdansk, selvom de æ synnejye å de ka snak æ sproch. For at voss sproch it ska udø ind for de næste ti åe, væ vi kæmp for at de næste generatione it begynde å snak rigsdansk som hoejsproch. Vi holt voss føest møe å Acheskau Kro, vå vi haej Frode Kristoffersen som hoedtaler. Selvom det vå voss stiften generalforsamling måt vi konstatere at æ røcht om voss forening haej spredt sæ hurtich. Dehfor kom det det it minde ind 90 mand tæ æ generalforsamling. Æ menu den auten støj å guel ært, kålpøls, solæch, pipøl å Bommelunder. Da det ka væ håe kost for æ maue, va det manne som va nøj tæ å ha vinde offen (af hensyn tæ olle affaldsgasser/vitamine i æ luft) da de køe hjem fra voss møe. Sind hen ha vi holt en masse arrangemente vå vi ha haej en masse goed foredragsholde, som ha fortål synnejysk historier. Tit ha æ historier væt så goej at æ tårer ha trillet æ hele auten. Å når man har det sjaw, så spreje æ røchte sæ som ring i æ vand. Dehfor ha vi uen annonce i æ avis, kund sammel eve 100 mand tæ olle voss arrangemente. Voss rekord æ indtæ vidre 900 mand, men da sot vi å som sild i en tynd.Vi ha lich fra æ start kund fornem at det ha væt en stoe behow for voss forening.

Læs mere i bogen Synnejysk-historie

Sprogforsker, Holger Pedersen, Sønderjydsk Aarbog 1899:

Man skulde ikke nøjes med at lære Eleverne af stave Skriftsproget ret og galt. De skulle kende vore Folkemaal. Til gengæld skulle de slippe fri for at vide Sted og Aarstal for alle de unyttige Slagterier, som folk foranstalter på hinanden.
De skulle vide, at man i Sønderjylland har bevaret det gamle danske Sprog så trofast, som intet andetsteds. De skulle vide, at det er Sønderjyderne, som kan fremmane for os det gamle nordiske Sprogs musikalske Klang;
De skulle rejse til Sønderjylland for at lære Dansk

”Sønderjydens Blad”

september 1962
Senest dør den sønderjydske dialekt i det danske sprog. . .
(en samtale med sprogforsker, professor Peter Jørgensen)
For et halvt hundrede år siden fremsatte sprogforsker Otto Jespersen, den pessimistiske opfattelse, at de danske dialekter ville dø ud i løbet af en menneskealder. Han har ikke helt fået ret, om end det må erkendes, at der næsten ikke findes ægte sjællandsk dialekt mere (om man derved har lidt større tab kan jo diskuteres), men det jydske trives dog ganske godt stadigvæk, og det sønderjydske står i pænt flor.
Det er sprogforskeren, professor Peter Jørgensen, som nævner dette under en samtale med ”Sønderjydens Blad” og han føjer halvt spøgende til:
– Vi sønderjyder er jo lidt sære, det er måske derfor!
– – – – – –
Imidlertid er jeg overbevist om, at senest vil den sønderjyske dialekt dø i det danske sprog. Det skyldes dels, at vi sønderjyder altså godt kan lide vort sprog og holder det vedlige, men også, at der stort set ikke fandtes rigsdansk i Sønderjylland før 1920, og derfor blev dialekten holdt bedre vedlige her end andre steder.