Det er så køhnt, det er så dejle

Det er så køhnt, det er så dejle,

nær i den føhst forårsti

e himmel sæ udbre`r så vi,

e sol så klar iè vand sæ spejle

og lys og wærremt strør vos å e jord herner,

ja, det er køhnt, ja det er dejle.

Det er så køhnt, det er så dejle,

nær i den føhst forårsti

e bøg sin blaj udbrer så vi,

hvorunner små skovblommer frejle

står mell`e blaj og græjs

og lærre godt tefrejs.

ja, det er ….

Det er så køhnt, det er så dejle,

nær i den føhst forårsti

di små syngfowl er kommen hi,

og flagrend i e loft så glæjle

di synger med en lyst,

der smitter i vort bryst,

ja, det er ….

Det er så køhnt, det er så dejle,

nær i den føhst forårsti

den pigh, jen fremfor åll kan li,

hun sidder ved vos, og vi spejler

vos i hind øjens glans,

der rummer åll vor sans

ja. det er…..

Ja det er køhnt, ja det er dejle,

nær i den føhst forårsti

vi glæjes og beruses i

di toner, som forbi vos sejler.

Mit moersmål, din sang

hær dog den kønnest klång.

Ja, det æ køhnt. ja det æ dejle.

Karsten Thomsen