af Martin N. Hansen Mel.: Christen Terkelsen
1. Det var et sollskin! og åll’ æ læerke
hvor sang di højt i e luft åv glæj
da vi gik ud for å find skovmærke
så hielt åljenn, bare æ og dig.
2. Vi gik så stille øver maerk og mosse,
og vi fandt myskene i en skov,
og langs e hegn var der fin’ vild rosse,
som æ nok vidst, do holdt m’je åv.
3. Æ var så glaj, te det itt kån sæjes,
Mari, det er jo mit kærest’ mind,
os som det frejes og som det plejes,
des stærke’ værme det i mit sind.
4. Den dav æ gav dig di føest skovmæerke,
og da do ga mæ dit hjart i ej’ –
det var et sollskin! og åll’ æ læerke
di sang så højt i e luft åv glæj.
|