En Skål for gammel Als.

Rediger

Indsendt af  Kirsten Brunsgaard Clausen.

1. No vil ä täj en dygte snaps

og kveg´og frisk´ e hals

for at sinn ku syng´en splinterny

gemytle vis´om Als.

Det rimpe op og renser ud

og värmer i e mav´

og gör den tid vi lövver i,

så goej som gammel dav´.

den lykle tid er ind´,

wen vi ska vis´ for e hiele Als

hvad der er värd å vind´.

Lad kuns det gammel synk i gruss

Nå prövve vi det ny,

og itt kryff sammel i voss huss´

men sätt e nees i sky!

og nynn, å med sin knyv

få fli en flöjt åv safte pil,

en springer for sit lyv.

Men der er nau krinkelkrog´ eno,

dä hindre fart o jav.

Vi kån minseel it hump´astaj,

å bäest beskub e dav!

en dämning åv betong,

og fyld så op med skral dog skidt

og gi vårt låand facon.

Fäld åll´e träer langs alfarvej,

og lad e Nörskov fo

en autostrada langs e hav

häng i og klem kun å!

vil ha´ et nå idav.

grav Hygebjerre åv, og fyld

det u´i Kettinghav!

Ryv hver en gammel låndsby nenn –

Hva´ska vil da med dem?

og byg sin omm´ved Gammeldam

et nyt Jerusalem!

traari, traara, trarum!

Hvor gik jen leet og lunt i ly,

wen´ åll´ e vej´ var krumm´.

Og märker I ved tank o det

en krumpen i e hals,

så lad voss rååf ´, trods ålt det ny:

”En skål for gammel Als!”