.png?autorotate=true&height=200)
Indsendt af Kirsten Brunsgaard Clausen.
1. No vil ä täj en dygte snaps
og kveg´og frisk´ e hals
for at sinn ku syng´en splinterny
gemytle vis´om Als.
Det rimpe op og renser ud
og värmer i e mav´
og gör den tid vi lövver i,
så goej som gammel dav´.
den lykle tid er ind´,
wen vi ska vis´ for e hiele Als
hvad der er värd å vind´.
Lad kuns det gammel synk i gruss
Nå prövve vi det ny,
og itt kryff sammel i voss huss´
men sätt e nees i sky!
og nynn, å med sin knyv
få fli en flöjt åv safte pil,
en springer for sit lyv.
Men der er nau krinkelkrog´ eno,
dä hindre fart o jav.
Vi kån minseel it hump´astaj,
å bäest beskub e dav!
en dämning åv betong,
og fyld så op med skral dog skidt
og gi vårt låand facon.
Fäld åll´e träer langs alfarvej,
og lad e Nörskov fo
en autostrada langs e hav
häng i og klem kun å!
vil ha´ et nå idav.
grav Hygebjerre åv, og fyld
det u´i Kettinghav!
Ryv hver en gammel låndsby nenn –
Hva´ska vil da med dem?
og byg sin omm´ved Gammeldam
et nyt Jerusalem!
traari, traara, trarum!
Hvor gik jen leet og lunt i ly,
wen´ åll´ e vej´ var krumm´.
Og märker I ved tank o det
en krumpen i e hals,
så lad voss rååf ´, trods ålt det ny:
”En skål for gammel Als!”
© 2011-2024