For en fremmed barskt og fattigt

For en fremmed barskt og fattigt er vort land,
men rigt på minder for dets børn
og fuldt af skønhed;
her plovjernet guldhorn finder.

Østpå knejser over sletten
som en kæmpe Kloster kirke;
vestpå mindet stedse taler
om Hans Schaks og Rantzaus virke.

Skønt er landet; ingen hindring
standser blikket, når det vanker
over vidderne og henter
fred og ro til sind og tanker.

Her er skønt, når duggen perler
trindt i engens blomstervrimmel
under lærkens jubeltoner
fra den høje, lyse himmel.

Skønt, når solen går i hav
og farver enge gyldenrøde,
når langs gadens gamle huse
Møgeltønders linde gløde.

Nattens dybe stilhed brydes,
når de vilde svaner skrige;
hvem kan glemme fugletrækket
over Rudbøl sø og dige!

Skønne land! Dit strenge åsyn
kun den fremmede du viser,
dine børn du mildt tilsmiler,
elskte hjemstavn! vi dig priser.