Gefion & Gylfes vekselsang om Broen

Mel.: En liden vogterdreng fra Skåne
Tekst: Lavst Riemann Hansen

han
Det bedste jeg kan li´ at tænke på, som
kan ildne mig og gi´ mig lyst og tro,
det er de ting, som man skal vara två om:
at både sætte bo og bygge bro,
at give kærlighed og nære håb om,
at den jeg elsker, hun er til at nå.
Drømte mig en drøm i nat
drømte blankt og drømte mat.
Drømte sjælen ind i hjertebånd i Norden.

hun
Et sjæleland, hvor sjælene kan sjæle.
Et skåneland, hvor skånsomheden bor.
Et sund så sundt at helsen står på pæle.
Et herligt bo, et paradis på jord.
Det er det håb, som jeg vil give mæle,
det er, hvad jeg vil bygge højt mod nord.
Drømte mig en drøm i nat
drømte blåt og blankt og mat.
Drømte sø og land og hjertebånd i Norden

hun
I Dovregubbens land der fandt jeg kraften
som skulle gi´ mig svaret på min bøn.
Mit sønnespand fra morgen og til aften
begik et dagsværk og fik Gylfes løn.
De syntes, det var mig, der sku´ ha´ haft den,
Og derfor blev den min – en ø så skøn!
Drømte mig en drøm i nat,
drømte hav og lund og krat.
Drømte Hertha frem af hjertebånd i Norden

han
En Stokholm var den holm der blev tilbage
da Mälaren blev tømt for Sjællands jord.
En Peberholm den holm man måtte mage
da broen sku´ forankres ved et nor.
En stræbepæl blev strakt mod hvælvets tage,
en viljevej spændt op i pælens gjord
Drømte mig en drøm i nat.
om den bro, der nu var skabt.
Drømte broen ind i Herthas bånd til Norden

begge
Nu fæstnes denne bro til begge lande,
en skånebro – og den har själan med.
Den svæver over Øresundets vande
En drømmebro – og drømmen den er hed.
En viljevej som får os til at sande
at vores drømme nu er virk´lighed
Drømmen den blev til en fest.
Brofæstet når det er bedst
fæstner frænder fast til folkebånd i Norden