Af Martin N. Hansen Mel.: Aage Lund
Hjem til di gammel stej’, do, søgher æ gang o gang. Mærkes der itt en glæj no javnt i min hiele sang? Lisom en pig’ i ål sin ynd’, för hun skal gyvtes, kån go og nynn – Såndt er di gammel stej’, do, hvor en var baen engang.
Ind’ i di gammel skov’, do, fin’ og til pinsdav lyss’, er det så godt å sov’ no ynd’r e skæl, der dryss’. Find sig et sollstej, ligg sig nenn, ålt som med guld det langsomt rænn – ind’ i di gammel skov’, do, fin’ og til pinsdav lyss’.
Hjemm’ o di gammel vej’, do hen ad en jenle sti, hvor en kån go i frej no, føll en sig karsk og fri. Stryg’ med e håend og mærk’ e avs – tænk’ o di folk, en helst vil hovs – hjemm’ o di gammel vej, do, Og ad en jenle sti.
|