I Synnejyllan der er æ føjt!

Mel: Th. Aagaard

1.
I Synejylland, der er æ føjt,
der hær æ hjemm,
Der gik min vugg i æ kaklownskrog,
å en trimm, der såd min mor ve´ mæ o sång,
o øwwer e vugg et uro hång
ve´ e lowt i en krahm o dingelt.

2.
Der red æ o min farfars knæ
frem o tebahg
o æ kund´ vish, hvor stor æ vår,
o klapp´ en kahg.
Æ krøwlt omkring, te æ kund´ stå,
o stoj sålæng´, te æ kund´ gå
omkring o fold i æ dørnsk.
I oldfars stol min oldmor såd,
o hun fortohl
mæ manne ting, som æ skuld´ hows
o vel behohld´,
om Olger Danskes styrk o mawt
o om Kong Volmers ville jawt,
om underjors, ell´folk o nisser.

3.
De vår vand o min møll´, men så vahr
de intens læng´,
før æ fik en fiffel o skuld´ i skol
´me´ de anne dreng´,
Tysk skuld´ æ løjs; men lidt æ lær´,
nej hjemm´ der vår det møje bær´,
der sång æ oldmos visser.

4.
No er æ gywt o sirre sjel
´her ve´ e vugg´,
lil Jens er i´en, o han gær no
i sin tiend´ ug´.
Guj ved, hven han vejs te en gång,
om han skal syng, som æ no sång,
andr syng syng e tyskes visser.

Karsten Thomsem

Sendt ind a Iver Clausen, Vejen, iver-clausen@pc.dk