Kaffepuns

En Kaffepuns, de vil æ sej´ je,

De e´ den dejlest Drik, vi hær,
Den kan kurér ó kan fo’bej’ je
For oldt, hvad undt ó Döwlskop er;
Mod old’ Moløre vér æ kuns
De Ra’j ó drikk’ en Kaffepuns,
En rigtig Kaffepuns,
En Kaffepuns.

Hven i din Krop e Jegt den jawer,
Hven i Hoej ó Hals ó Lyw gø ve;
Hven do e’ slemt fokøeld ó plawer

A Snu ó Krahm, ó knapp kan se;
A old Resefte fölle kuns
De jenn’: en dygte Kaffepuns
En dygte Kaffepuns,
En Kaffepuns.

Om do e’ trære ó fotrer’le
O oldting tykkes dæ katolsk;
Om do e’ vröwle, vræjn ó per’le,
Ja sjæl om do e’ melankolsk
Da se ó öwervind’ dæ kuns
O slyng en howsom Kaffepuns

En dygte Kaffepuns,
En Kaffepuns.

Nic. Andersen