Syng mæ åh synnejysk

Rediger

Syng mæ åh synnejysk

 

Mel.. “I en skov en hytte lå.”
Vi æ kommen hi’ edau
helt fra Rødding nee te Bov
for å ha ledt Spås å Sjov
sammel mæ hveanne.
I æ Dørns dæh gek vo Moe,
syslet, sanset om æ Boe,
somtie hakket hun å Roe.
Hun haj nok å se te.
Å vort Motto æ ledt brysk,
vi må kun snak synnejysk
hverken rigsdansk helle tysk-
Det har vi besluttet.
Hansbæsaft å Æfelgrøe,
hva hun bare olt kund gøe,
å så molket hun å Køe.

Ind så å lav Nare.

Om en “Skrubtus” – se forstå –
skuld smut ue, kan do få,
fem Minutte skal do stå

i den mørkest Skamkrogh.

Da det så blev Avdensstuend,

sådt Jens Hansen mæ sin Kuen.

Han røgh Piif- den gammel Buend,
lav hun læppet Børntøj.

Brugh kun Oerd åh synnejysk
som Surrampfesup å Snysk,
ejsen blyve vo Formand brysk-
Det koste dæ en Dåhle.
Tænk, vo Stork vå næsten tam,
snappet Pajde i æ Dam,

den æ fløjn, det æ en Skam.

Komme den tebagh – mon. ?

Hønkys, Skeld’ å Gammelgaf
å i Harsle åh æ Naff

Ja, en blyve næsten paff

mæ å hovs det hele.

Å vi gammel Dialekt,
troe I, den flyve væk ?

for den har fåt gjernmeltræk

a så manne ny Oerd.

Å hva tøkkes do vel om
Hundklem. Kathael å Styrtom ?
Ve æ Høkke en Tut Bom,
det vå bare dejle.
Radio å så TV,
Skolegang mæ EDB,
ska vi græde helle le ?
Det må do bestem sjel.
Fold i Amdam kan vi old.
Morn ska æ Ko te Bol.

I æ Høj dæh boe æ Trold,
soj min gammel Oldfar.

Old den In-for-ma-ti-on
æ som skødt a en Kanon,
træffe jo enhve Person

ind a beghe Ører.

Pung å Fikdugg i æ Fik,
ette Onden et bette Nik,
ue å plov egjen gelik,
Det hele ska jo passes.
Men dæh æ vist it å gøe.
Det æ næsten en Maløe.
Tej det sue mæ det søe
blyve vi vist nøj te.
Dørns å Pissel – vee do hva –
Mornvask i Vaskefa.
Plukkefink gast æ it ha,
men det skrej jo nee.
Vi mæ særle amerikansk
å så engelsk, tysk å fransk
samt desuden nutidsdansk
blyve bombarderet.
Å te Dave Tarregrøe.

Mæ ledt Sirup blev den søe

ue å røjt ue ve æ Køe.
Det sahm egjen te Nare.

Men vi “gammel” holde Stand
li’så læng vi bare kan,
op mæ Modet Kvinde, Mand

i Æ Synnejysk Forening.

Vi har tosken i æ Lo,
det vå hårdt, det kan do tro.
Det vå bedst, ven vi vå to,
te å syng æ plejlviis.
La’ vos bare samles tit

hvo vort Sprogh æ dit å mit
å snak synnejysk så frit
sammel mæ hveande.

Oldmoe ve sit Spindhjul sådt,
Blågam spånd hun nove så flot
Lille Pæ sådt åh æ Pot.
Nej, hvo vå det hygle.
Vi vil ønsk, vi kan bestå
som Forening manne år

å manne Sammenkomste få
i Æ Synnejysk Forening.

  Nis Branderup