.png?autorotate=true&height=200)
1.
Det mòl, som hæ listet og sprungen
som killinge øver vor vugg,
ålt som det bløv hvisket og sungen,
skull det væ’ for ring’ ¨brugg?
2.
E mòl o min moers lebbe
var mildt og blödt som hinds sind
og fint som den lyd åv vippe,
der nynner en höstdav ind.
3.
Det er så skært og klart som
e gjeslinge o en pil,
og sent vil det go voss til hjart som
det ømest’ lill’ forårssmil.
4.
Det er som en kråns åv blommer
å hæng’ om sin kjærestes hals,
så varsomt ved vår, men ved sommer
med myghere hænder o Als.
5.
Lad nænsomt voss snakk’ og syng’ e
i åll’ di dav’, der skal komm,
og somtid til højtid slyng e’,
i rimkråns o lykk og fromm.
6.
Ja, om vi engang kunn løvt e –
og om det mått lys’ o vor sti
så fint som langs åll’ e grøvte
e blomme ved pinsdavsti’!
Martin N. Hansen
