|
1.
Se, a ha boej i Synnejylland i snar i manne oer.
Dér snakke vi vot æjn språch, som it enhvæ forstoer.
Men liså sinne fo man le`e hvo`dan de` snakkes ska,
å de ska væ`e fra vores egn. Sådan vil vi no ha.
O æ Has` le’kant bruch man “a” å alde “æ”.
Længe synne o syns di “æ” det lye bæ`.
Rulle man o “R”, stamme` man måske fra Als.
Anne stej troe di, man ha` fåt et `gal` i hals.
2.
Din man ha` traffelt, han stehr op syv stu`n omtrent før dau.
Et baj i bare bælle – mæ lidt seef, så æ han ren.
Æ skech ska tæjes a. Lidt haueflokke te æ mau.
Et hæjseslips han tæje o. No lichne` han æ deen.
Å æ ma`pakk` smø` han. Han hinte føest æ bøest.
Skær han tyk, så bliv`r han it hunger` mæ det føest.
Te æ hve`kaech skær han a wost en døgte skyw.
Han æ olti parat, hvis han hungere sku blyw.
3.
Do sysle å do sanse, for do har så møj å lau.
Do køxe` å do bache` torte a så manne slau`.
Do føjle gol` å vaske lærkne´ å do vaske´ tøj
Å wes det gehr for sinne, er`t do snakke´ lidt for møj.
Men en kløtebøss får dit bajs te å hold snut.
Æ hun granne – gi hind belønning mæ et mut.
Nær din mand te unnen så komme` mæ sin vuen,
skal do se, han æ jæwwer – ve osse å mutt` sin kuen.
4.
Din mand han lege` gårdner i æ kalgor mæ sin skaul.
Jer efle` di er dærret, di ha` gien en masse baul.
Æ blomme di æ vajsnet, å æ flachstang de æ vælt`.
Den haj I essen køft ve ham æ snerke o æ Felt.
Han ska sans` æ flage` å æ forstaudø`.
Han ka` sjel væ` glase`. Det ha` han præuet fø`.
Det æ nau` han haue`. Hva klok æ han tefrej?
Han ka` liech grau´ æ grof. Den er kleese. Er`en ej ?
5.
Din mand han cykle’ ærne’. Han ska o æ apotek.
Æ cykel den æ platset – nå, så må han a å trækk’.
Æ pakbær’ den er brast – æ meddecin kom i æ fek.
No ska han te å læpp’ æ cykel. Ærchle mæ det dæk.
Han sku spør’ æ hjule’, wes han da ka komm’ få,
for han sanset æ krettebar i fjor, it å ?
Da æ jeche’ brækket, såstoj han kuns å keeg.
Olt æ lau troej han jo te din mand vi’ helle’ leeg.
6.
When vi æ bøjn te narre, ja så maje vi wos ue.
Vi gir wo sko lidt wichs, å di ska pusses mæ en klue.
Vi pikke o æ dø` å vinte, te vi ind æ bøjn.
Så stehr vi i æ pissel, å gor ront å sæje mojn.
Vi ha` lø’n lidt tøj, men de ve` di bare it.
Mæ lidt amdam pynte vi det, de` æ lidt slidt.
For en blommer`t kjoel den æ oltins naue vat.
De` æ ingen der spø`, nær di føst ha` spist sej sat.
|
